NFO-Race info.
Skovkattens historie
I søgen efter skovkattens historie, kommer mange mere eller mindre sandsynlige historier frem. De ældste kilder om skovkatten hævder, at de norske vikinger holdt skovkatten som huskat. På deres rejser rundt i verden tog de dem med på deres skibe. Det skulle angiveligt være årsagen til det store antal halvvilde langhårede katte som man finder i Normandiet, og det har måske også bidraget til udbredelsen af samme type kat i USA.
Literaturhistorie
Den dansk fødte præst; Peter Clausson Friis, levede en stor del af sit liv i Norge. Sideløbende med sin præstegerning var han meget optaget af naturen. Han gav sig derfor til at beskrive de dyr, han mødte i den norske natur. I 1559 var han nået til at beskrive lossen. Han inddelte de losser han så i tre kategorier: ulvelosser, rævelosser, og kattelosser. Det er senere blevet kendt, at alle norske losser tilhører samme art. Det Peter Clausson Friis kaldte for kattelosser, var måske i virkeligheden de norske skovkatte? Det er meget sandsynligt, da der er mange ligheder mellem skovkatte og den norske los. De mest iøjnefaldende af disse er, at begge er højbenede store katte med stor krave og hår på ørespidserne, de såkaldte tufser. Desuden kan begge lide vand og historierne om svømmende skovkatte i færd med at fange fisk i søer og elve er utallige.
Skovkatten benytter sig altså, når den er på fisketur, af nøjagtig samme metode som den norske los.
Disse ligheder mellem losser og skovkatte har da også gang på gang afstedkommet, at folk har haft meget stor interesse for skovkatten.
I de norske bygder var der følgelig mange katte, men i mundtlige overleveringer og eventyr er der en slags, der altid nævnes, og det er den store langhårede kat. På grund af sin størrelse og de losseagtige kakteristika troede mange mennesker, at det var en blanding af en hund og en kat, - eller mere almindeligt, at denne kat var halv los.
I Asbjørnsen og Moes eventyr optræder skovkatten adskillige gange. Her kaldes den for "Huldrekat". I ordforklaringen beskrives en Huldrekat som: Skovkat med tyk busket hale.
Eventyr og legender er ikke de eneste beviser på den store naturlige forekomst af skovkatte. I 1912 skrev den norske forfatter Gabriel Scott en meget læst børnebog med titlen Sølvfaks. Hovedpersonen i denne bog er en Skovkat ved navn Sølvfaks.
Den mest sandsynlige forklaring på den store forekomst af skovkatte i Norge er, at deres forfædre sandsynligvis var sydeuropæiske korthårskatte, der spredte sig til Norge som til andre dele af Europa allerede i forhistorisk tid. På grund af den naturlige selektion der har virket under Norges anderledes og barske klimatiske forhold, har kun individer med særlig tyk pels og andre tilpasninger til køligt klima, overlevet.
Fra huskat til racekat
I begyndelsen af trediverne begyndte katte-interesserede nordmænd at se nærmere på skovkatten. På grund af anden verdenskrig blev kattesporten midlertidigt stillet i bero, så det var ikke før begyndelsen af halvfjerdserne, man opdagede, at skovkatten var ved at forsvinde fra den norske natur. På det tidspunkt var udbygningen af Norges vildmark i fuld gang og som en konsekvens heraf blev livsbetingelserne for korthårede huskatte forholdvis gode i Norge. Som bekendt fører parringer mellem korthårede og langhårede katte til korthåret afkom og hvis der ikke mere er faktorer der favoriserer den langhårede variant, vil den derfor hurtigt forsvinde.
I December 1975 dannede norske katteopdrættere derfor Norsk Skogkattring for at søge at bevare racen, og allerede i 1976 blev den officielt anderkendt i FIFE.
Der forestod nu et stort arbejde med at samle egnede avlsdyr og sikre at genpuljen blev tilstrækkeligt stor, til at man kunne formere racen uden at få problemer med indavl. Dette arbejde, foregik i Skandinavien indtil 1990, hvor man nu har lukket for godkendelse af nye dyr fra naturen, - de såkaldte novice-katte.
Af pionerene huskes i dag især Else Nylund med stamnavnet PAN. Ligeledes har Randi og Arild Grotterød med stamnavnet TORVMYRAS sat deres tydelige spor. Årsagen til at det især er disse to stamnavne der huskes er, at der stadig opdrættes katte under disse navne og det er næsten umuligt i dag at opdrive en kat, hvor en eller flere af anernes stamnavne ikke er Pan eller Torvmyras.
Andre, der desværre nu af forskellige årsager er ophørt med at opdrætte skovkatte, men som har sat deres tydelige præg på racen, som den er i dag, har opdrættet under stamnavne som; COLOSSEUMS - av BAUNE og PJEWIKS FOREST.
Skovkatten flytter til Danmark
I Danmark hedder pionerene; Vibeke Poulsen med stamnavnet DOVREGUBBENS og Dortemarie Kaplers med stamnavnet GULDFAKSE. I øjeblikket opdrættes der dog ikke skovkatte med disse to stamnavne. Vibeke Poulsen var ejer af Danmarks første og hidtil ældste skovkat. Katten hed Norwegian Woods April Dream (i daglig tale kaldet Sidser). Sidser blev godkendt som skovkat på en dansk udstilling. Hun blev 16 år.
Godkendelsen af Sidser satte gang i tingene. Der blev nu importeret flere katte næsten på samme tid. De mest kendte af disse blev tre hankatte der var næsten lige gamle. Den ældste (født sidst i 1980) er IC Røde Peer. Derefter kommer GIC & EP Torvmyras Grand Soltario. 'Benjamin' i trioen er EC Colosseums Gustav Graah, DM født i maj 1981. Disse tre hankatte er selvsagt ikke mere avlsaktive, men de har en stor del af æren for racens udvikling i Danmark.
Tilbage står spørgsmålet; hvad er der sket med racen i dag?
Skovkatten i dag
Det er med stolthed, vi kan se, at katten har indtaget mange hjem med sit ukomplicerede, glade væsen. Desuden har Danmarks smukkeste racekat, 3 år i træk, været forskellige norske skovkatte. Det foreløbige højdepunkt forkatten nåedes imidlertid i 1991 på verdensudstillingen i Innsbruck. Der afholdes i FIFE en gang om en verdensudstilling, på skift i forskellige medlemslande, hvor de forskellige verdensvindere kåres. I 1991 blev verdensvinderen blandt de voksne katte den norsk opdrættede og dansk ejede; EC WW/91 Flatland's Bjørnstierne, DM. Samtidig blev verdensvinderen blandt de 6-10 måneder gamle katte også en skovkat; nemlig den dansk opdrættede og ejede WW/91 Hedda Gabler Felis Jubatus, DM.
Norsk skovkat er nu en hyppig vinder af Best-in-Show på de internationale udstillinger.
Siden er det blevet til flere verdensvindere.
I 1993, i København, EC WW/93 Et eller andet Felis Jubatus (det er ikke en skrivefejl, - katten hedder sådan)
I 1994, i Geneve, EC WW/94 Gwynne Vaughani Felis Jubatus.
I 1995, i Lissabon, WW/95 Skovhugger Felis Jubatus.
I 1996, i Genevé, WW/96 Magnus av Fager.
I 1998, i Poznan, ww/98 Narya le Grand Feux d'Aures og ww/98 Skakmat Felis Jubatus.
I 1999, i Milan, WW/99 Remis Felis Jubatus.
I 2000, i Pragh, GIC WW/00 WW/98 Skamat Felis Jubatus og GIP WW/00 Dino von Birkvel.
I 2003, i København, EC WW/03 S*Lisjöskogens's Bishop.
I 2004, i Wien, WW/04 Tassajara's Christa.
I 2005, i Biella,WW/05 Nirvana Blue Tanis JW.
I 2006, i Maarstricht, WW/06 S*Aristo LImaz Zeb Marcelo JW.
Det er værd at bemærke at blandt disse katte er de fleste verdensvindere, der findes indenfor racen, er danske eller bor i Danmark. Det viser at Danmark har opnået en fantastisk position indenfor opdrættet af Norsk Skovkat.
At de norske skovkatte nu er gået helt til tops, ikke bare på de almindelige internationale udstillinger, men også på verdensudstillingerne, markerer den endelige accept af racen, som et værdigt og fuldgyldigt medlem af racekattenes rækker. 16 års hårdt arbejde med at få den norske skovkat anerkendt er hermed tilendebragt.
Kilde: www.norskskovkat.dk - Skrevet af Jette Eva Madsen